Børn elsker at lege den lille kemiker! Der er både enkle og lidt mere komplicerede forsøg nedenfor, men med to fællesnævnere: Eksperimenterne er sjove, og de griser lidt! Sikkerhed frem for alt! Tag alle nødvendige sikkerhedshensyn, inden I går i gang med forsøgene, og husk at der skal være en voksen til at overvåge forsøgene og sikre, at alt går rigtigt til. Men lad endelig børnene deltage så meget som muligt i forberedelserne – at blive snavset og afprøve tingene selv er en vigtig og sjov del af læringen!
Et klassisk eksperiment for børn: Boblebomber
Boblebomber er et klassisk forsøg, som børn elsker. Der er en imponerende kraft i enkle ingredienser som natron og eddike, der eksploderer, når de lukkes inde i en plasticpose. Glæd dig til at se børnenes reaktion. Vi anbefaler stærkt at lave eksperimentet i et badekar, da det griser en del. Sikkerhedsbriller er også en god idé.
Du skal bruge:
Natron
Lys eddike
Vand
Plastikposer med lynlås
Køkkenrulle
En spiseske
Del papiret op i mindre firkanter og placer 1 ½ spsk. natron i midten. Fold papiret til en lille pakke (så boblebomben udløses langsommere). Hæld ½ kop lys eddike og en ¼ kop varmt vand i plastikposen. 1 kop svarer til ca. 2,5 dl. Og så kommer det spændende: Læg pakken med natron i posen, og skynd dig at lukke inden boblerne kommer ud af kontrol – og sørg for at holde afstand!
Natron er basisk, hvorimod eddike er en syre, så når de mødes, dannes der kuldioxid-gas. Det vil sige, at når du kommer natron i posen og lukker posen, vil trykket, der forårsages af gassen, få posen til at eksplodere. Det kan ske med et knald, så husk at advare mindre børn, så de ikke bliver forskrækkede over lyden.
Et sjovt forsøg: Cola i udbrud
Foto af Scott Robinson Lad børnene lege den lille kemiker med et af de mest eksplosive forsøg, I kan lave hjemme! Følg de enkle trin nedenfor:
Køb en stor flaske Cola Light.
Skru låget af og kom en rulle mintpastiller med en ru overflade i flasken, f.eks. Mentos (kan fås i de fleste kiosker og supermarkeder).
Hold afstand til flasken.
Advarsel: Da dette forsøg vil resultere i en søjle af cola, der sendes op af flasken, vil vi stærkt anbefale at lave forsøget udendørs. Forklar børnene, at mintpastillernes rå struktur (de små korn, der sidder i overfladen) skaber små fordybninger, hvor kuldioxid-gassen kan lave bobler og give denne spektakulære colaeksplosion. Når overfladen giver mulighed for, at der lettere dannes bobler, kommer der mange flere. Samtidig giver indholdet af aspartam i Cola Light en lavere overfladespænding, så væsken skummer mere op.
Et sjovt forsøg der griser:
Væske med klumper og fast form med gummikonsistens
Du skal bruge:
Majsmel – ca. ¼ kop
Vand – ca. ¼ kop
En skål
Aviser
Det her er et sjovt forsøg, som du kan lave hjemme sammen med børnene, men det griser lidt, så start med at lægge et dobbelt lag avispapir på bordet. Kom så majsmelet og halvdelen af vandet i skålen. Rør langsomt til melet er blevet vådt. Fortsæt med tilsætte vand til blandingen virker flydende, når du rør i den, men hærder op, når du slår på den. Hvis den er for flydende, skal du tilsætte lidt mere majsmel.
Sørg for at røre langsomt i blandingen, så du får en fornemmelse af, hvornår den er klar. Blandingen har nu en gummiagtig konsistens, som børnene kan trykke sammen og forme til kugler. Men se bare, hvad der sker, når I holder op med at forme og trykke, så får blandingen igen en mere flydende konsistens og bliver smattet. Prøv at kaste kuglerne til hinanden udenfor – tricket er at gribe dem, før de mister formen og splatter ud!
De små majsmelpartikler er flydende, opslæmmet. Når du langsomt rører i blandingen, har partiklerne tid til at flyde forbi hinanden, og blandingen bliver lind. Men når du bruger lidt kræfter, flyder vandet væk, og melet bliver tilbage, så blandingen får en fast form. Det er sjovt for børnene at eksperimentere med – de kan få timer til at gå med at studere blandingen, trykke den sammen og røre i den.
Børn og naturvidenskab: Den lille kemikers fødselsdag
Hvorfor ikke holde den næste børnefødselsdag med Den lille kemiker-tema? Lav f.eks. nogle af forsøgene beskrevet ovenfor. Gæsterne kan komme udklædt som videnskabsfolk, og du kan lave sjove temasnacks! Prøv f.eks. at servere Jelly i plastikkopper til dessert, du kan lægge en lille gummislange eller andet dyr i hver kop, som børnene kan studere og tale om. Hvis børnene skal overnatte, så slut aftenen af med at studere stjernehimlen sammen – det er en dejlig afslutning på en lang dag.